Efterladt bror: Walkers død er uvirkelig
Foto: Polfoto/Andrew Medichini
Polfoto/Andrew Medichini
Det er ikke længe siden, at den endelige politiundersøgelse afslørede, at der var tale om en ren førerfejl, da den amerikanske skuespiller Paul Walker og hans finansielle rådgiver og ven, tidligere racerkører Roger Rodas, kørte fatalt galt den 30. november 2013.
Og selvom der altså er gået noget tid siden den skæbnesvangre soloulykke, så er det stadig ikke for alvor sunket ind i Walkers yngre bror, Cody Walker. Det fortæller han i et nyt interview med Associated Press.
- Lige nu er der stadig ikke gået så lang tid. Det føles stadig ikke virkeligt, siger Cody Walker.
- Nogle gange, når man arbejder i filmbranchen, så var der perioder, hvor han var væk fra sin familie i tre, fire, seks måneder ad gangen. Og min eneste berøring med ham i de perioder kunne være et telefonopkald. Så jeg ved, at det kommer til at tage noget tid, fortsætter den 25-årige lillebror.
Den afdøde skuespiller, der særligt var kendt for sine roller i den fartfokuserede filmserie "The Fast and the Furious", nåede at medvirke i fem af seriens foreløbigt seks film. Walker var ved sin død i gang med indspilningerne til "Fast & Furious 7". Folkene bag serien meddelte tidligere i april, at Walkers to brødre, Cody og Caleb, vil fungere som stedfortrædere i de scener, der mangler.
Newspaq
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet