Egon Olsens stjålne planer er dukket op igen
Det var lige her i Yvonne og Kjelds dagligstue, at pakken med kupplanerne befandt sig, da den blev stjålet. Foto: Scanpix/Asger Ladefoged
Scanpix/Asger Ladefoged
Fyns Politi har fået indleveret den pakke, der blev stjålet fra Olsen Banden-udstillingen i Valby i søndags.
Olsen Banden-fans kan ånde lettet op, efter at et klenodie fra den populære filmserie igen er dukket op.
DR fortæller, at Fyns Politi har fået indleveret den pakke, som blev stjålet fra Olsen Banden-udstillingen på Nordisk Film i Valby i søndags.
Pakken er magen til den, som Egon Olsen altid havde med sig ud af fængslet og indeholdt efter sigende planen for bandens næste store kup.
I virkeligheden var det dog blot en orange dug, der var pakket ind i brunt papir og brunt bånd.
- Det papir, der var uden om pakken, er desværre smidt ud, Men ellers er pakken fin, og hvis Post Danmark skynder sig lidt, så kan vi allerede have den tilbage i dag, siger Nicklas Smedegaard Pedersen, der er rundviser og medansvarlig for udstillingen, til DR.
Klenodiet blev stjålet af en kvindelig gæst, der i et ubemærket øjeblik så snit til at gemme pakken inde under jakken.
Overvågningskameraer fangede imidlertid forbrydelsen, og derfor fik man også et nogenlunde signalement af tyven.
Den 67-årige nordfynske kvinde selv fik imidlertid dårlig samvittighed og meldte tirsdag formiddag sig selv på politigården i Odense.
Hun har erkendt sin forbrydelse og er derfor sigtet for tyveri efter straffelovens paragraf 276.
Udstillingen om Olsen Banden er en udvidet udgave af den normale udstilling om forbrydertrioen, som er lavet i anledning af 50-året for den første film. Udstillingen varer året ud.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker