Der er også en bagside af medaljen, når man har spillet hovedrollen i en af årets mest omtalte og anmelderroste film. Det ved 27-årige Jesse Eisenberg, der spiller Facebook-stifteren Mark Zuckerberg i filmen "The Social Network".
Han fik nemlig så meget ros for sin rolle, at han er bange for, at han allerede inden han har rundet de 30 år, har oplevet sin karrieres højdepunkt, og at alting kun kommer til at gå ned ad bakke herfra.
- Det er skønt at være med i noget, der bliver modtaget så flot, siger skuespilleren til people.com.
- Også selvom det kan betyde, at man bliver meget skuffet senere i livet, fortæller han.
Jesse Eisenberg er nomineret til en Golden Globe for sin rolle i filmen om Facebook og er også på tale til en Oscar-nominering. Men selvom han mænger sig med de store stjerner, så er det stadig lidt uvant for ham, at skuespillere, som han selv er fan af, også kan genkende ham.
- Det er meget mærkeligt at møde folk, som også har set mig i noget, fortæller han.
Om Jesse Eisenberg får en Golden Globe for sin rolle, bliver afsløret søndag aften, når statuetterne uddeles i Hollywood
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde