Ekskæreste sagsøger Sheen for hiv-sex
Den skandaleramte skuespiller Charlie Sheen skal i retten for første gang, siden han afslørede, at han er hiv-positiv.
Charlie Sheen har næppe forestillet sig, at det ville komme til at gå stille for sig, når han afslørede sin status som hiv-positiv. Og nu får han måske en forsmag på, hvad der er i vente, efter at han torsdag blev sagsøgt af sin ekskæreste Scottine Ross.
Den tidligere pornoskuespiller, som nåede at blive forlovet med Sheen, har sagsøgt ham for overfald og for at forårsage psykisk skade, fordi de havde sex fem gange, før han fortalte hende, at han var smittet med virussen. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Ross hævder også, at Sheen var voldelig overfor hende adskillelige gange i deres forhold, hvor han sparkede hende og tog kvælertag på hende. Derudover skulle den falmede tv-stjerne have tvunget hende til at få en abort i 2014.
Charlie Sheen, der er kendt for sin enorme seksuelle appetit, har tidligere fortalte, at han umuligt kan have smittet sine partnere, fordi han altid har brugt kondom, og fordi han har været ærlig omkring sin sygdom.
Hans advokat, Martin Singer, fortalte torsdag, at Sheen vil forsvare sig med næb og kløer, og at de regner med at få medhold i sagen.
Det er endnu ukendt, hvor meget Scottine Ross sagsøger Sheen for, men det kan blive en svær retssag for anklageren, fordi loven i Californien, hvor Sheen er sagsøgt, siger, at det skal kunne bevises, at den anklagede bevidst forsøgte at videregive sygdommen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde