Ekstatisk fan fanger Mads Mikkelsen i abekram
Mads Mikkelsen vakte begejstring på den amerikanske gysermesse HorrorHound Weekend, hvor han blandt andet poserede sammen med en flok farvestrålende aber. Foto: AP/Nathan Denette
AP/Nathan Denette
Et billede af Mads Mikkelsen i tæt omfavnelse med en pink gorilla florerer lige nu på de sociale medier.
Amerikanerne stod i lange køer for at få lov til at betale for at få taget et foto sammen med den danske stjerneskuespiller Mads Mikkelsen, da han i weekenden gjorde en sjælden optræden på den årlige gysermesse i Indianapolis, USA.
Flere fans har lagt deres unikke fotos med den populære skuespiller op på det sociale medie Twitter, hvor Mads Mikkelsen blandt andet kan ses i tæt omfavnelse med en stor, pink gorilla.
- Det her må være det bedste foto nogensinde, skriver administratoren af Mads Mikkelsens officielle Twitter-fanside som kommentar til billedet af den berømte skuespiller, der nærmest bliver væk i de store plyssede gorillaarme.
Mads Mikkelsen var inviteret til den amerikanske gysermesse "HorrorHound Weekend" på grund af sin hovedrolle i tv-serien "Hannibal" om den menneskeædende psykiater Hannibal Lecter.
Således kunne messens besøgende blandt andet betale for at få taget et billede, hvor han eller hun sidder til bords med den berygtede kannibal.
- Endelig fik jeg lov at møde min store kærlighed Mads Mikkelsen fra "Hannibal". Han var så venlig og helt fantastisk, skriver en af skuespillernes mange amerikanske fans blandt andet på Twitter.
Den succesfulde skuespiller, som senest har vagt begejstring på det hvide lærred i filmen "The Salvation", går inden længe i gang med optagelserne til tredje sæson af en populære serie "Hannibal".
I mellemtiden kan Mikkelsen-fans glæde sig til snart at se den internationale stjerne i mere hjemlige omgivelser, når den nye danske film "Mænd og Høns" kommer i biograferne til februar.
Se billedet, hvor Mads Mikkelsen får et stort kram af en pink gorilla her: https://twitter.com/MadsSource
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned