Smykker, kunst, tøj og andre ejendele, som tilhørte den nyligt afdøde skuespiller Elizabeth Taylor, skal sælges på auktion.
Ifølge auktionshuset Christie's har man indgået en aftale med Elizabeth Taylors familie om at sælge tingene på en række auktioner. Hvornår de vil finde sted, vil blive offentliggjort i løbet af foråret.
Men interesserede skal have den store pung med. Over årene samlede den Oscar-vindende filmstjerne en af verdens mest imponerende smykkesamlinger.
Smykkerne blev i 2002 værdisat til 150 millioner dollar - eller knap 785 millioner kroner. Samme år udgav hun i øvrigt bogen: "Elizabeth Taylor: Min kærlighedsaffære med smykker".
Hendes samlede formue menes ifølge Daily Mail at være på op mod en milliard dollar - eller omkring 5,25 milliarder kroner. Dermed er hun én af kun 14 kvinder i verden, som på egen hånd har formået at blive milliardær.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde