Elton John aflyser koncerter på grund af alvorlig sygdom
Sangeren Elton John må aflyse koncerter på grund af en alvorlig infektion. Han har været indlagt på hospitalet, men er udskrevet igen. Foto: /ritzau/Jordan Strauss
/ritzau/Jordan Strauss
Musiker Elton John, der netop har fejret sin 70-års fødselsdag, har været indlagt med potentiel dødelig virus.
Det engelske popikon Elton John har fået en alvorlig infektion. Han har derfor tilbragt flere dage på hospitalet, men er udskrevet igen.
Det skriver det engelske medie Mirror.
På grund af sygdommen har musikeren aflyst flere planlagte koncerter i USA i april og maj.
Elton John har netop kunnet fejre sin 70-års fødselsdag. Han blev indlagt på hospitalet i Storbritannien, efter han blev syg på en flyrejse hjem fra Chile.
Lørdag blev han udskrevet fra hospitalet, hvor han har modtaget intensiv behandling. Ifølge en pressemeddelelse er han i gang med at komme sig over infektionen.
Det forventes, at han kommer sig helt over infektionen og kan fortsætte med at spille koncerter igen i juni.
- Jeg er så heldig at have de mest fantastiske og loyale fans, og jeg undskylder, at jeg har skuffet dem.
- Jeg er ekstremt taknemmelig for det medicinske hold, som har taget sig så godt af mig, siger Elton John i meddelelsen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde