Han har nemlig ikke en mor og en far - men to fædre. Og den ene af disse fædre er den verdensberømte sanger Elton John.
I forvejen er det ikke altid nemt at være barn af en kendis - men Zacharys to fædre er bekymrede for, om det vil være værre for ham, fordi han har en utraditionel familie.
Derfor har Elton John og hans partner David Furnish søgt hjælp for at finde ud af, hvad de bedst kan gøre for at støtte deres søn gennem hans opvækst.
- Jeg tror, han kommer til at få meget opmærksomhed fra omverdenen. Han bliver dobbelt stigmatiseret, for det første fordi hans ene forælder er meget berømt og for det andet fordi, han har to fædre, siger Davis Furnish til det britiske Attitude Magazine.
- Vi har søgt hjælp hos nogle rådgivere, fortæller han.
Parret blev forældre til Zachary, der nu er 13 måneder gammel, ved hjælp af en surrogatmor.
Det er vigtigt for dem, at Zachary tidligt forstår, at selv om hans familie er anderledes, så er han højt elsket.
- Vi har lavet en scrapbog til ham, der handler om, hvordan han blev til, de mennesker, der var involveret i processen, og hvordan det hele er gjort ud af kærlighed, siger David Furnish.
- Vi vil opdrage ham til at være stolt af den, han er.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde