Elton John får status som britisk ikon

Foto: BRANDERUP GORM/POLFOTO

Seks gange har han modtaget en grammy, og der står også en Oscar-statuette hjemme på kaminhylden hos Elton John.

Offentliggjort Sidst opdateret

Nu kan han snart føje endnu en prestigefyldt pris til samlingen, for som den første nogensinde er han blevet valgt til at modtage den nystiftede pris "BRIT's Icon Award".

Bag prisen står organisationen BPI, der repræsenterer den britiske musikindustri. Den står i forvejen også står bag uddelingen af BRIT Awards.

Prisen vil blive overrakt til Elton John ved en speciel ceremoni i London den 2. september, skriver billboard.com.

Elton John er beæret over at skulle modtage prisen.

- Jeg glæder mig utrolig meget til at deltage i det, der tegner til at blive en meget speciel lejlighed, siger han.

Ved ceremonien skal sangeren optræde med nogle af sine mange hits, ligesom at han også vil løfte sløret for noget af materialet fra sit kommende album.

Elton John aflyste for nylig en række koncerter på grund af blindtarmsbetændelse.

/newspaq/