Derfor kan han sagtens forstå, hvordan sangerinden Whitney Houstons liv endte så dramatisk, som det gjorde. Han er endda sikker på, at det lige så godt kunne have været ham selv.
- Det kunne sagtens have været mig. Det er et mirakel, at det ikke endte, som det gjorde med Whitney Houston, for jeg har sikkert taget mere kokain, end hun nogensinde gjorde, fortæller ham til hjemmesiden E!News.
Elton John blev i 1990 erklæret stoffri og rask, men ifølge den 65-årige sanger, sangskriver og komponist ville han ikke være, hvor han er i dag, hvis han ikke havde fået hjælp til at skille sig af med stofferne.
Han er især glad for, at han stadig er sammen med filmproducenten David Furnish, som han mødte i 1993 og giftede sig med i 2005. Sammen har de sønnen Zachary, der blev født i 2010.
- Jeg ville overhovedet ikke være den person, jeg er i dag, hvis jeg ikke havde fået hjælp til at skille mig af med stofferne. Jeg ville hverken have David eller Zachary. Jeg ville sikkert være død, gætter han.
Sangerinden Whitney Houston blev fundet død i et badekar på sit hotelværelse i L.A. tilbage i februar.
Ifølge obduktionsrapporten døde hun som følge af drukning, men forkalkning omkring hjertet og stoffer var også medvirkende faktorer. Desuden var der rester af marijuana, allergimedicin og to forskellige slags beroligende midler i den 48-årige sangerindes krop.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde