Alt håb så ud til at være ude, men nu er der dukket en ny mulighed op for Elton John.
Den britiske komponist og sanger ville gerne adoptere den hiv-smittede dreng Lev fra et børnehjem i Ukraine, men det har ikke kunne ladet sig gøre på grund af ukrainsk lovgivning.
For det første tillader lovgivningen ikke, at et homoseksuelt par kan adoptere. For det andet er Elton John og hans partner, David Furnish, for gamle. Og for det tredje lever Levs mor stadig, så han kan ikke bortadopteres.
Det fastslog Ukraines sports- og ungdomsminister, Jurij Pavlenko, torsdag, men nu har ministeren en plan B på hånden. Med morens tilladelse kan Lev komme i en form for pleje hos Elton og David og blive opfostret i parrets hjem i London. Men det kræver, at Levs mor går med på idéen. Samtidig betyder ordningen, at Levs mor beholder forældremyndigheden.
Elton John sagde forleden, at han altid har afvist sin partner, David Furnishs, ønske om at adoptere. Elton er 62 år, og det er for gammelt.
Men den britiske megastjerne ændrede holdning, da han i forbindelse med arbejde for sin aidsfond besøgte børnehjemmet i Ukraine, hvor han blev præsenteret for lille Lev.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker