Tidligere på ugen udtrykte Elton John sin uforbeholdne vrede over de mennesker, der er modstandere af homoseksuelle ægteskaber.
Nu raser den 63-årige sanger igen, og denne gang går det ud over pladeselskaberne og deres øverste chefer, som Elton John kalder kvalmende.
- Jeg synes, cheferne af de fleste pladeselskaber er idioter. Omkring fem procent duer til noget. De andre gør det kun for deres egen skyld, siger Elton John til British Shortlist magazine og tilføjer:
- De er ligeglad med artisterne. Det hele handler om det næste fix, den næste single. Det er, som om de sniffer kokain hver 15. sekund. Og hvis nogen falder af i farten, så får de lov at blive liggende i vejkanten.
Og Elton John, der for nylig blev far sammen sin mand David Furnish, fortsætter sit raseriudbrud mod pladeselskabscheferne.
- I Amerika er de fleste idioter. De er faktisk kvalmende. Jeg får det dårligt af dem, de er fulde af lort, siger sangeren og tilføjer, at han som yngre ikke ville have kunnet klare nutidens kendiskultur. Faktisk vil den 63-årige verdensstjerne hellere være anonym.
- Jeg vil ikke være kendt længere, jeg vil bare gerne lave musik og have et godt liv. Men man bliver nødt til at spille spillet og promovere sine albums, film og musicals. Hvis jeg var ung, ville jeg hade det.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde