Han har længe været en af de mest succesfulde sangere i verden, og nu vil Elton John give sine trofaste fans lidt ekstra af sig selv.
Sammen med sin mand, den canadiske filmproducer David Furnish, og den britiske manuskriptforfatter Lee Hall, der blandt andet står bag filmen Billy Elliot, vil sangeren lave en film, der fortæller historien om hans vilde liv.
- Jeg vil bare gerne lave en rigtig god film om min livshistorie. Vi har allerede et rigtig godt manuskript, siger Elton John og fortsætter:
- Den kommer naturligvis ikke til at være den traditionelle film, for mit liv har været ret vildt. Og jeg synes, det er vigtigt at lave en slags surrealistisk vinkel på mit liv.
En af de ting, der kan komme til at fylde i biografien er 63-årige Elton John og 48-årige David Furnishs søn, der kom til verden første juledag. Zachary Jackson Levon Furnish-John blev født af en amerikansk rugemor, hvis identitet er ukendt.
Det er første gang, John og Furnish, der har dannet par siden 1993, bliver forældre. Hvem der er far til barnet er endnu uvist, da begge parter har bidraget til befrugtningen.
- Vi har ingen idé om, hvem faren er. Vi kigger på ham hver dag, og i øjeblikket har han Eltons næse og mine hænder. Det er ikke vigtigt for nogen af os. Han er vores barn. Det vigtigste er, at han er sund, glad og elsket, siger David Furnish.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned