Selvom hendes rock'n'roll-bedstefar forlængst er død og begravet, er Elvis' barnebarn Riley Keough stadig en eftertragtet pige i Hollywood. Der er nemlig snak om, at hun skal spille en hovedrolle i den nye "Mad Max"-film, skriver Reuters.
Det ser desuden ud til, at Tom Hardy, som for tiden er aktuel i actionfilmen "Inception", skal besætte en af hovedrollerne, mens Lenny Kravitz' datter Zoe Kravitz skal spille sammen med Riley Keough.
"Fury Road", som den nye film hedder, er den fjerde film i den australske "Mad Max"-serie, som er instrueret af George Miller. Filmen bliver produceret fra starten af næste år.
Den første film i serien udkom i 1979 og havde Mel Gibson i hovedrollen. Den seneste og tredje - "Mad Max Beyond Thunderdome" - udkom i 1985.
Elvis' barnebarn havde sin debut på det store lærred tidligere i år med filmen "The Runaways", som er en biografisk film om det kvindelige teenagerockband fra 1970'erne af samme navn.
Riley Keough er datter af Lisa Marie Presley og skuespiller Danny Keough. Hun har været model siden 14-års-alderen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker