En lok af rock'n'roll-kongen Elvis Presleys hår blev i weekenden solgt på en auktion i Chicago. Også flere andre af Elvis Presleys ejendele har været under hammeren og er solgt for klækkelige beløb.
Hårlokken blev solgt for omkring 90.000 kroner, mens en af rocklegendens skjorter gik for over 300.000 kroner, skriver nyhedsbureauet AFP.
Det hele foregik på auktionshuset Leslie Hindman i Chicago i USA. Og traditionen tro vil auktionshuset ikke oplyse noget om, hvem der har købt Elvis-effekterne.
Auktionens vel nok mest bizarre genstand, hårlokken, stammer angiveligt fra en klipning, som Elvis filk i hæren tilbage i 1958.
Den tilhørte sammen med de andre effekter oprindeligt Elvis Presleys ven Gary Pepper, der døde i 1980 - tre år efter Elvis gik bort i 1977.
Sammen med de øvrige effekter efterlod Gary Pepper hårlokken til sin sygeplejerske. Og det er hende, som har sat sagerne til salg.
Hvorvidt det nu også er vaskeægte Elvis-hår, er ikke blevet fastlagt med 100 procents sikkerhed. Det ville kræve en dna-prøve. Men auktionshuset har fået lokken undersøgt hos en ekspert.
- Jeg har foretaget en skanning med høj opløsning og sammenlignet med min egen hårprøve fra Elvis, og både grovheden og farven passer, siger eksperten John Reznikoff til nyhedsbureauet AP.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker