Elvis Presley-bibel solgt for halv million
En bibel, som har tilhørt den afdøde rockstjerne Elvis Presley, er blevet solgt for intet mindre end 59.000 pund (cirka 550.000 kroner) ved en auktion i London.
"The King of Rock 'n' Roll" fik det religiøse skrift til jul i sit hjem i Graceland i 1957. Den hellige bog indeholder hans håndskrevne notater helt indtil bortgangen den 16. august 1977.
Auktionshuset Omega Auctions havde forventet, at biblen ville blive solgt for omkring 25.000 pund. Men en amerikansk mand med bopæl i Storbritannien greb dybt i lommerne og mere end fordoblede den forventede salgspris.
Ingen var dog interesserede i at investere i et par slidte Elvis Presley-underhylere, som var sat til salg for 7000 pund. Det højeste bud på de plettede underdrenge var blot 5000 pund.
Rockkongen havde underbukserne på ved et show tilbage i 1977, og det er hans far, Vernon, der har opbevaret dem siden da - selvfølgelig uden at vaske dem.
Andre af Elvis Presleys ejendele blev solgt ved en tidligere auktion lørdag - blandt andet brugte manchetknapper og en guldkæde.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned