Rapfans over hele verden har drømt om det i mange år, og nu ser det endelig ud til, at drømmen går i opfyldelse.
To af rappens allerstørste navne gennem tiderne, Eminem og Dr. Dre, forventes at lave en fælles optræden til Grammy-uddelingen i USA på søndag. Med udmeldingen ventes showets seertal at stige, da en sådan genforening hører til sjældenhederne.
Eminem er nomineret til hele ti Grammyer for sit seneste album "Recovery", mens Dr. Dre er nomineret for produktionen på selvsamme album.
For Dr. Dre bliver showet også en kærkommen lejlighed til igen at skabe opmærksomhed omkring sit eget navn. Dres første album i 12 år, der bærer titlen "Detox", ventes nemlig på gaden engang i foråret.
I midten af 90'erne etablerede Eminem sig som en respekteret rapper i undergrundsmiljøet i Detroit, og da han i 1998 underskrev en kontrakt med Dr. Dre og Aftermath Entertainment, var det starten på et langt venskab og samarbejde.
Det er ti år siden, at elev og mentor sidst har stået sammen på scenen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker