Det skriver hjemmesiden Female First.
Faktisk gik skuespillerinden allerede i terapi i barndommen for at takle dødsangsten, og hun må stadig i dag ty til professionel hjælp, når bekymringerne bliver for overvældende. Hun indrømmer, at den menneskelige dødelighed skræmmer hende.
- Jeg er tæt på min dødelighed. Ikke på en skør måde, men jeg er bare konstant opmærksom på det. Jeg føler mig overopmærksom på, at alt har en ende, fortæller Stone til magasinet Style og fortsætter:
- Det har bare altid været i mig, lige siden jeg var lille. Jeg var i terapi i to år som barn. Når man har angst, så venter man konstant på det næste angreb.
Skuespillerinden indrømmer samtidig, at hun ikke engang kan slappe af, når livet giver hende medgang.
- Jeg tror, jeg har en tendens til at bekymre mig mere, når alting går godt. Fordi jeg ved, at det gode altid vil ændre sig, konstaterer Stone.
Selvom den 23-årige skuespillerinde er åben omkring sit terapiforløb, vil hun ikke fortælle om sit forhold til medskuespilleren i filmen Amazing Spinder-Man, Andrew Garfield. Det vil hun gerne holde for sig selv.
- Helt ærligt, så er det eneste, der giver mig styrke, at jeg selv kan bestemme, hvad jeg vil fortælle. Men hvis jeg aldrig fortæller noget, hvordan skal nogen så finde ud af sandheden, fortæller Stone, selvom hun holder kærlighedslivet tæt til kroppen.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker