Da første del af Harry Potter og Dødsregalierne i sidste uge havde premiere i London, fortalte bøgernes forfatter, at hun ikke afviser at aflægge Harry Potters magiske verden endnu et visit engang i fremtiden.
Men den idé synes 20-årige Emma Watson, der spiller Potters veninde Hermione Granger, ikke særlig godt om.
- Jeg er stadig i færd med at lægge denne omgang fra mig, så om jeg vil lave endnu en film, kan jeg slet ikke svare på lige nu. Jeg ved det simpelthen ikke, siger Emma Watson og tilføjer:
- Man skal aldrig sige aldrig, men jeg synes måske, at 10 år i rollen som Hermione er nok.
I alt er der lavet otte Potter-film baseret på J.K. Rowlings syv populære bøger. Den andensidste film har premiere i Danmark på fredag, mens Harry Potter-entusiaster må vente til juli næste år på foreløbig sidste film i rækken.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub