Den kvindelige hovedrolle i den kommende og sidste film i troldmandsserien "Harry Potter og Dødsregalierne: Del 2" er taknemmelig for, at forfatteren JK Rowling har skabt en stærk kvindelig rollemodel i figuren Hermione Granger.
Hun mener, at heksen er bedre end de mandlige modstykker Harry Potter (Daniel Radcliffe) og Ron Weasley (Rupert Grint).
- Jo (JK Rowling, red.) har skrevet en utrolig kvinderolle. Jeg tror, at hun ikke bare er lige med drengene, men faktisk i visse henseender er en stærkere kæmper, en stærkere heks, fortæller Emma Watson i tv-programmet Daybreak.
- Den slags sker bare ikke i Blockbuster-film. Der har kvinderne bare tendens til at være de her smukke sidekicks - det er Hermione overhovedet ikke, fortsætter stjernen.
Da den unge skuespillerinde bliver spurgt, hvordan hun havde det, da optagelserne til den ottende og sidste Harry Potter-film sluttede, afslørede Emma Watson, at hun i første omgang var lidt lammet.
- Jeg følte ikke rigtig noget. Det var først, da de sagde "Emma og Rupert, det var sidste optagelse til "Harry Potter og Dødsregalierne", at det ramte mig. Det var utroligt følelsesladet, siger stjernen og fortsætter:
- Jeg græd, græd, græd og råbte og skreg. Det var virkelig følelsesladet og overvældende.
"Harry Potter og Dødsregalierne: Del 2" har biografpremiere 15. juli.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker