Emma Watson: Jeg er træt af britiske mænd
Foto: PLANET PHOTOS
PLANET PHOTOS
Det ser ikke ud til, at Emma Watson har travlt med at komme tilbage til England og bo.
"Harry Potter"-stjernen fortæller i hvert fald, at de britiske fyre er elendige til at vise, de er interesserede sammenlignet med de amerikanske.
- Britiske mænd er så tilbageholdende, fortalte den 22-årige skuespillerinde i Ellen DeGeneres talk show.
- For det meste starter et kurmageri med, at jeg bliver ignoreret i to måneder. Så kan det være, at de endelig anerkender min eksistens. Så vil de højst sandsynligt være lidt onde overfor mig, og så kan vi jo udvikle forholdet derfra, siger Watson.
Men historien blev en helt anden, da hun tog til USA for at studere på Brown University i New England.
- Jeg kan huske, da jeg kom til Amerika, at der efter et par dage kommer en fyr hen og siger "Jeg kan godt lide dig. Du er skøn. Lad os gå ud på en date sammen", fortæller Emma Watson ifølge skyliving.com.
Skuespillerinden, der var vant til den britiske tilbageholdenhed, fik sig et positivt kulturchok, da hun oplevede, hvor ligefremme de amerikanske fyre var.
- Det var en stor omvæltning for mig. Amerikanske fyre er så åbne og ligetil. Men de går også i klip-klapper, og det ved jeg altså ikke, hvad jeg synes om, afslører den humoristiske Watson overfor Ellen DeGeneres.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker