Emma Watsons frygt: Kan folk se op under min kjole?
Foto: Chris Pizzello/Chris Pizzello/Invision/AP
AP/Polfoto
Emma Watson er blevet klog af skade.
I en alder af kun 23 år har hun allerede oplevet en del pinlige optrædener, hvor hun ufrivilligt har blottet sig for tilskuerne.
Derfor er den tidligere Harry Potter-stjerne begyndt at prøvekøre sit tøj, inden det skal med hende op af den røde løber, skriver Female First.
- Det kan føles som et stort pres at gøre sig klar til en event. Man er nødt til at overveje: "Kan folk se op under min kjole? Hvis blitzen går af, kan man så se gennem det her tøj?" Så jeg prøver at sidde ned og at stå op inden for at teste, om man kan se noget, fortæller den unge skuespiller.
- Det er utroligt belastende, men folk kan være meget ivrige efter at finde fejl, tilføjer hun.
Emma Watson har tidligere flashet både undertøj og brystvorte-plastre, fordi de udfordrende kjoler ikke ville makke ret.
Den fransk-fødte skuespillerinde er dog også optaget af sit tøj på en mere seriøs måde. Hun er nemlig en af de kendisser, der støtter "The Green Carpet Challenge", hvor designere satser på tøj, der er fremstillet på en etisk forsvarlig måde uden brug af underbetalt børnearbejde.
Newspaq
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie