Emmelie overvejede at stille op i X Factor
Foto: Thomas Hanses/Polfoto
Thomas Hanses/Polfoto
Danskerne faldt med et brag for Emmelie de Forest, da hun i januar stillede op i melodi grand prix med sangen "Only Teardrops".
Men faktisk kunne danskerne allerede for fem år siden have stiftet bekendtskab med sangerinden. Hun tænkte nemlig længe over, om hun skulle melde sig til X Factor.
- Jeg er flere gange blevet opfordret til at stille op i X Factor, siger den 20-årige sangerinde.
- Jeg overvejede det også dengang, da jeg var 15 år, og programmet lige var kommet frem, afslører hun.
- Men samtidig havde jeg så travlt med at spille med nogle skotske musikere, og jeg gik i skole, så det blev ikke rigtig til noget, siger hun.
Der var specielt én ting, der gjorde, at sangerinden ikke endte med at gå til audition på det populære program.
- Det var nok det med at synge cover-sange, der gjorde udslaget. Jeg synes, jeg har meget at byde på og meget på hjerte, og det vil jeg gerne synge om, siger sangerinden.
Derfor valgte hun i stedet at sige ja til at synge i melodi grand prix.
- Her er det originale sange, man synger, og jeg kan godt lide tanken om, at man stiller op med noget, der ikke er hørt før, siger sangerinden.
Lørdag synger Emmelie de Forest i finalen i Eurovision.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned