En milliard mennesker besøger YouTube hver måned
Mere end en milliard internetbrugere klikker sig hver måned ind på video-tjenesten YouTube, og det er især smartphones, der har banket antallet af besøgende i vejret.
Ifølge YouTube, som er ejet af Google, besøger næsten halvdelen af alle internetbrugere hjemmesiden, som har vokset sig kæmpestor, siden den blev lanceret i 2005.
- Hvis YouTube var et land, ville vi være det tredje største i verden efter Kina og Indien, lyder det fra folkene bag video-tjenesten.
Google købte YouTube i 2006 for 1,65 milliarder dollar, og der florerer alt fra professionelle tv-shows og film til skøre amatørvideoer på hjemmesiden.
Det mest sete klip er musikvideoen til nummeret "Gangnam Style" af den sydkoreanske rapper Psy. Megahittet fra den hestedansende hitmager er blevet set over én milliard gange - på blot fem måneder.
Popstjernen Justin Bieber kan også takke videotjenesten for sin store succes. Det unge teenageidol blev opdaget på YouTube i 2008, og siden er hans karriere gået forrygende.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde