Nu får DR's X Factor modspil og -sang. Og de danske seere får endnu flere sangtalenter i flimmerkassen.
Tv-kanalen TV2 har nemlig købt de danske rettigheder til det store underholdningsprogram "The Voice of Holland", som i øjeblikket er et meget populært sangtalentshow i et utal af lande.
-Med "The Voice of ?" har vi fundet et nyt og formidabelt format, som kan supplere TV2's i forvejen stærke og varierede underholdningsprogrammer som for eksempel "Vild med dans" og "Toppen af poppen", fortæller TV2's programchef, Keld Reinicke.
"The Voice of ?" handler om at udvikle talentfulde sangere til at blive dygtige og markante kunstnere.
I programmet vil fire kendte og etablerede kunstnere være mentorer og trænere for de danske deltagere, så talenterne får de bedste muligheder for at gøre karriere i musikbranchen.
For at sikre, at der i forbindelse med auditions vælges de bedste af de bedste sangere, er den indledende audition "blind". Mentorerne i "The Voice of ?" kan udelukkende høre sangerne, ikke se dem.
Konkurrencen kulminerer med en livefinale, hvor de fire kendte artister har hver én deltager med i finalen.
I den amerikanske version af "The Voice of ..." er blandt andre Christina Aguilera og Cee Lo Green mentorer.
Hvem der bliver mentorer på den danske version, og hvornår den kan ses i fjernsynet, har TV2 endnu ikke fastlagt.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned