Hun er ikke ubekendt med at tackle sindssyge fans, og Paris Hilton så da også på fra balkonen, mens endnu en stalker blev arresteret uden for hendes hjem i Malibu natten til tirsdag dansk tid.
James Rainford var blevet prøveløsladt på grund af en tidligere hændelse ved et af hotelarvingens hjem, men han kunne altså ikke holde sig væk fra den blonde frøken Hilton, der så til fra balkonen, mens han blev lagt i håndjern.
Stjernen tog endda billeder af det hele med sin mobiltelefon, skriver nyhedssiden Celebrity Gossip.
James Rainfords anholdelse sker mindre end en uge efter, at en mand ved navn Nathan Parada blev idømt to års fængsel for at forsøge at bryde ind i Paris' hjem i Los Angeles med to knive i hænderne.
James Rainford blev allerede i april forbudt at komme i nærheden af Paris og fik 227 dages fængsel efter at have slået hotelarvingens daværende kæreste Cy Waits.
Det var den samme Cy Waits, der angiveligt stoppede den knivholdende Nathan Parada, der forsøgte at bryde ind i Los Angeles-hjemmet.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker