Amerikanerne er så vilde med den amerikanske version af "Forbrydelsen", at tv-stationen AMC har bestilt endnu en sæson med Sarah Linden, som Sarah Lund er omdøbt til.
"The Killing", som serien hedder i USA, har i gennemsnit haft 2,2 millioner seere til hvert afsnit, og det er altså nok til, at tv-stationen tør binde an med endnu en sæson.
Direktøren for Fox Television Studios, David Madden, hvis selskab producerer serien, sagde i april til The Hollywood Reporter, at man tog en stor chance ved at producere serien.
- "The Killing" er ligeså risikabel i sin form, som "24 timer" var, da den blev lanceret. Vi prøver med en enkelt sæson at fortælle en meget omhyggelig, velovervejet mordgåde, der er næsten romanagtig, sagde han dengang.
Han fortryder næppe, at han tog chancen.
Anmeldelserne "over there" var stærkt positive efter premieren. USA's største avis, USA Today, kaldte den "noget af det bedste på tv" og gav serien det størst mulige antal stjerner.
"The Killing" foregår i Seattle, hvor seerne følger den dramatiske opklaring af mordet på Rosie Larsen.
Men selvom serien lægger sig op ad den danske "Forbrydelsen", så er der ændret en helt afgørende faktor i forhold til den danske version for at holde spændingen intakt.
- Vi bruger den danske "Forbrydelsen" som en form for kladdehæfte, men vi skaber vores eget univers af mistænkte mordere.
- Vi har valgt at ændre slutningen i forhold til den danske udgave, så ingen ved, hvem der myrdede Rosie Larsen, fortæller seriens amerikanske producer, Veena Sud.
"The Killing" kan også ses herhjemme på Kanal 5.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker