Blot en time efter det engelske kongehus offentliggjorde prins Williams forlovelse, har mere end 3000 være forbi kongehusets nyoprettede Facebookside for at ønske tillykke.
På "The British Monarchy", som Facebooksiden hedder, er nyheden sendt ud kort tid efter den officielle udmelding, og mere end 2500 har trykket på "synes godt om"-knappen, mens knap 700 har skrevet en kommentar.
- Tillykke til jer begge, jeg håber, I bliver meget lykkelige, skriver en, mens en anden tilføjer:
- Jeg håber, hun kan lave mad. Held og lykke begge to, I fortjener en lang og lykkelig fremtid. Din mor kigger stolt ned på dig lige nu, det er jeg sikker på.
Den 28-årige tronarving friede til Kate Middleton på en ferie i Kenya i oktober. Brylluppet skal stå i foråret eller sommeren næste år.
Udover de mange lykønskninger på Facebook har også den britiske premierminister, David Cameron, meldt ud, at han er meget begejstret for nyheden om det forestående bryllup.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker