Eurovision: Danmark genbruger point-pige
Foto: free/OLUFSON JONAS
free/OLUFSON JONAS
- And the 12 points go to Norway.
Sådan lød det fra den danske skuespillerinde og tv-vært Sofie Lassen-Kahlke sidste år. Og nu har hun igen fået æren af at uddele Danmarks point ved Eurovision-finalen.
- Jeg synes, det er vildt sjovt og glæder mig så meget til at være med i den fantastiske fest og sidde og heppe med på Danmark, siger hun til dr.dk.
Ifølge DRs underholdningsredaktør Rasmus Ladefoged, så er Sofie Lassen-Kahlke, der blandt andet er kendt fra Anja og Viktor-filmene, genvalgt, fordi hun er en god repræsentant for Danmark.
- Sofie gjorde det fremragende sidste år, og hun har en god tilknytning til Melodi Grand Prix, fordi hun var vært i 2013, siger han til dr.dk.
I 2013 var Sofie Lassen-Kahlke vært ved det danske Melodi Grand Prix sammen med Lise Rønne og Louise Wolff, og var altså valgt til at uddele point ved Eurovision-finalen i Sverige, hvor Emmelie de Forest vandt.
- At være med til at give point sidste år var sindssyg sjovt, fordi jeg havde været vært, og Emmelie var favorit. Så vandt hun, og vi skal holde Eurovision i Danmark, og så er det sindssygt hyggeligt at sidde der igen, siger Sofie Lassen-Kahlke.
Eurovision-finalen løber af stablen på Refshaleøen 10. maj og bliver sendt til 180 millioner tv-seere.
Newspaq
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde