Eurovision-vinder er klar til Vild med dans
Emmelie de Forest vandt Dansk Melodi Grand Prix i 2013. Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix
Betina Garcia/Ritzau Scanpix
Emmelie de Forest, der har vundet Eurovision og Dansk Melodi Grand Prix, er klar til "Vild med dans".
Den danske sangerinde og melodigrandprix-vinder Emmelie de Forest skal være med i den kommende sæson af "Vild med dans".
Det skriver TV2.
Den 25-årige sangerinde og sangskriver er den første deltager, som tv-kanalen annoncerer for den kommende sæson af det populære danseprogram.
Til TV2 fortæller Emmelie de Forest, at hun normalt ikke danser, og at hun har sagt ja til at deltage i danseshowet for at lære det.
Hun er dog nervøs for, hvordan hun skal klare latindansene.
- Jeg tror aldrig nogensinde i mit liv, at jeg har lavet en hurtig bevægelse.
- Jeg er bare en langsom person i alt. Vals og andre standarddanse kan jeg nok godt lære forholdsvis hurtigt, men cha-cha-cha og samba er sindssygt hurtige, og det er bevægelser, jeg aldrig har lavet før, siger hun til TV2.
Den nye sæson af "Vild med dans" starter til efteråret.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde