Få det sagt: Gode råd til kritik af arbejdspladsen

Det psykiske arbejdsmiljø er skidt, eller behandlingen af de ældre mennesker, du er ansat til at hjælpe, er ikke værdig.

Den slags situationer kræver handling, men mange medarbejdere undlader at gøre noget af frygt for repressalier.

En undersøgelse fra Epinion blandt offentligt ansatte LO-medlemmer viser, at hver tredje tier om kritisable forhold på arbejdspladsen. Deres opfattelse er, at det har negative konsekvenser at stå frem, skriver Avisen.dk.

Men samfundet har brug for, at de ansatte står frem, og her spiller ledelsen i det offentlige en hovedrolle, mener Henning Jørgensen, der er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

- Det bunder jo i dårlig ledelse. Og det burde være sådan, at man kan komme af med dårlige ledere, der truer folk. Derfor skal ledelseskvalitet rejses som et generelt problem, siger Henning Jørgensen.

Ledelsen skal se enhver kritik i et positivt lys og bruge det som et varslingssystem, mener Henning Jørgensen. Derfor mener han, at ansatte, som oplever, at de ikke kan eller tør trænge igennem med kritik, skal tage det op ved næste overenskomst.

- Man kan lægge et pres ved at gå overenskomstvejen og kræve en evaluering af ledelsen, siger han.

Oplever man kritisable forhold, står man sjældent alene med de erfaringer.

Så det er også en mulighed at slå sig sammen med kolleger, siger Ettie Trier Petersen, der er chefjurist i fagforbundet FOA.

- Hvis der er forhold, der er kritisable, og man syntes, det er værd at få omtalt offentligt, så står man stærkere, hvis man har en fælles holdning på en arbejdsplads, siger hun.

Det kan være ensomt at stå alene, så derfor opfordrer Henning Jørgensen til det samme.

- Nogle gange skal man nok passe på, at man ikke udsætter sig for det her individuelle pres, men man kan slå sig sammen og lave en kollektiv henvendelse med andre, som har de samme erfaringer, siger han.

Hjælper det ikke, kan man bruge sin faglige organisation til at rejse kritikken.

Og er ens egen leder slet ikke til at tale med, så skal man ifølge Henning Jørgensen springe et led over og gå til den overordnede ledelse.

Rent juridisk har de offentligt ansatte en udstrakt ytringsfrihed. Netop fordi deres stemme er så vigtig, siger Rami Christian Sørensen, der er juridisk chef i Djøf.

- Grunden til den udstrakte ytringsfrihed er jo, at det er vigtigt, at de offentligt ansatte med deres fagkundskab deltager i debatten om vores ressourceforbrug og bemanding, siger han.

Derfor opfordrer han også til, at man lokalt på arbejdspladser løbende får talt om den ret, man har til at kritisere arbejdsmiljø og arbejdsforhold.

- Det er vigtigt, at alle får en forståelse af, at der er udstrakt ytringsfrihed, også selv om det er kritik af arbejdspladsens forhold, siger han.

Til sidst peger han på, at mange har en misforstået opfattelse af loyalitetspligten.

Men Ombudsmanden har ved flere lejligheder slået fast, at ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, der er stærkere end loyalitetspligten.

Fakta: Offentligt ansattes rettigheder til at ytre sig

- Der er en vidtgående ytringsfrihed for offentligt ansatte.

- Man er ikke begrænset af loyalitetspligten.

- Arbejdsgiver kan ikke sige, at det er illoyalt at ytre sig.

- Der er nogle få begrænsninger: Man må ikke komme med ytringer, der er ærekrænkende, injurierende eller meget grove. Hvis man er meget centralt placeret i organisationen, kan der også være begrænsninger.

Kilder: Rami Christian Sørensen, vejledningen "God adfærd i det offentlige".