Få refunderet dit periodekort uden gebyrer
Hvis du normalt pendler til arbejde, men er blevet bedt om at arbejde hjemme i de kommende uger, så kan du med fordel tage fat i dit trafikselskab. Du kan nemlig få pengene for periodekort som pendler- og ungdomskort tilbage i disse dage - uden at betale de sædvanlige gebyrer. (Arkivfoto) Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Landets trafikselskaber har indført særregler for refusion - i første omgang frem til udgangen af marts. Jo hurtigere du ansøger, jo flere penge får du retur.
Normalt koster det et gebyr svarende til otte rejsedage at få refunderet sit periodekort.
Men i disse tider, hvor mange er tvunget til at arbejde hjemmefra, kan du få hele den tilbageværende værdi på dit periodekort tilbage - uden at det koster dig en krone.
Det fortæller Rasmus Markussen, der er politisk medarbejder hos Passagerpulsen under Forbrugerrådet Tænk.
- På grund af coronakrisen har alle landets trafikselskaber valgt at suspendere gebyret, siger han og roser initiativet:
- Vi ved, at det er en situation, hvor mange bliver økonomisk pressede, så det kan have stor betydning ikke at skulle betale for et pendlerkort.
Periodekort dækker over pendlerkort og ungdomskort, og i de fleste tilfælde er der tale om månedskort. Du kan få refusion, fra den dag du søger og resten perioden.
Præcis hvordan du får dine penge retur, afhænger af selskabet.
Hos DSB trækker de eksempelvis fortsat prisen for de otte dage fra, når du beder om at få pengene refunderet via deres billet-app. Efterfølgende kan du så få de otte dage retur ved at udfylde en webformular på DSB's hjemmeside.
Hos Arriva, Rejsekort og Midttrafik har man til gengæld valgt at droppe at trække gebyret, og det samme gælder for DOT-pendlerkort, som gælder på det meste af Sjælland.
- Der kan være forskel på, hvordan man får refusion, alt efter om man har et pendlerkort af pap eller plastik eller via en app, men det kan man læse på sit eget selskabs hjemmeside, siger Rasmus Markussen og opfordrer til tålmodighed.
- De får mange henvendelser i disse dage, men man skal nok få sine penge tilbage.
Indtil videre gælder særreglerne for refusion frem til 28. marts. Du kan få det fulde overblik over reglerne fordelt på selskaber på Passagerpulsens hjemmeside.
https://passagerpulsen.taenk.dk/hjaelp-til-din-rejse/penge-tilbage-billetter-eller-kort-her-er-dine-rettigheder
/ritzau fokus/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde