Facebook-baby på vej: Mark Zuckerberg skal være far igen
Mark Zuckerberg og Priscilla Chan har været gift siden 2012. De er i forvejen forældre til datteren Maxima. Foto: AP/Jeff Chiu
AP/Jeff Chiu
Grundlæggeren af Facebook, Mark Zuckerberg, venter sit andet barn med hustruen, Priscilla Chan.
De havde næsten opgivet håbet om endnu et barn, men nu skal grundlæggeren af Facebook, Mark Zuckerberg, og hans hustru, Priscilla Chan, være forældre igen.
Det afslører Mark Zuckerberg i et opslag på Facebook torsdag.
I forvejen er parret forældre til datteren Maxima, som kom til verden i november 2015.
Men på grund af en vanskelig graviditet med deres første barn, forventede de ikke at blive velsignet med barn nummer to, skriver Mark Zuckerberg.
- Da Priscilla og jeg først opdagede, at hun var gravid igen, var vores første ønske, at barnet ville blive sundt og raskt. Mit næste håb var, at det ville blive en pige, skriver den vordende far i Facebook-opslaget.
- Jeg kan ikke komme på en større gave end at have en søster, og jeg er så glad for, at Max (Maxima, red.) og vores kommende barn vil have hinanden, tilføjer han og afslører hermed, at parret venter sig endnu en datter.
Den 32-årige milliardær er selv vokset op med tre søstre, og hans hustru er vokset op med to. Derfor glæder de sig begge meget over, at barnet bliver en pige, skriver Mark Zuckerberg.
- Vi er alle bedre mennesker på grund af de stærke kvinder i vores liv - søstre, mødre og veninder. Vi kan ikke vente med at sige hej til vores nye lille pige og gøre vores bedste for at opdrage endnu en stærk kvinde, lyder det fra Facebook-grundlæggeren.
Læs Mark Zuckerbergs Facebook-opslag her: https://www.facebook.com/zuck/posts/10103558857158521?pnref=story
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde