Fængselsophold inspirerer George Michael

Fire ugers fængsel har givet George Michael rigeligt med tænketid - så meget, at han ifølge The Mirror har oplevet kreativ inspiration og en lyst til at blive mere ædruelig.

- Det var ret inspirerende. Jeg er forresten kommet på en god idé til en sang, som har ikke noget med fængslet at gøre, siger George Michael til britiske The Mirror.

Han er netop blevet løsladt fra fængslet efter at have afsonet en fire ugers dom for at have kørt bil i påvirket tilstand.

Med marihuana i blodet kørte han nemlig i juli ind i en fotoforretning i London, hvorefter politiet blev tilkaldt og kunne konstatere, at han ud over at være påvirket også havde joints på sig.

Han har ifølge The Mirror fortalt sine venner, at han vil skære ned på sit forbrug af hash, som før fængselsopholdet lå på et daglig forbrug af syv-otte joints.

I stedet vil han nu fokusere på at skrive sange.

/ritzau/

Popsangeren George Michael, der netop er blevet løsladt fra fængslet, er blevet inspireret af sit fængselsophold.

Offentliggjort Sidst opdateret