Den fængslede rapper Lil Wayne kan se frem til at afsone resten af sin fængselsdom i en isolationscelle. Det sker, efter at rapperen er blevet taget i besiddelse af en musikafspiller.
Lil Wayne har siden marts siddet bag tremmer i Rikers Island fængslet i New York. Dommen fik han, da han i oktober sidste år erkendte sig skyldig i ulovlig våbenbesiddelse.
Tilbage i 2007 var Lil Wayne i besiddelse af et halvautomatisk våben i sin turbus. En forseelse, som udløste et års fængsel til den populære rapper.
På grund af god opførsel slipper Lil Wayne formentlig allerede ud til november efter otte månedes afsoning. Men hans ulovlige musikafspiller med tilhørende hovedtelefoner betyder, at han skal i isolationscelle som straf.
Dermed kan Lil Wayne se frem til at tilbringe den resterende del af afsoningen afskåret fra samvær med de øvrige indsatte. 23 timer i døgnet skal han være i sin celle, skriver amerikanske medier.
De indsatte må efter reglerne kun lytte til musik på fængslets radioer. Og hovedtelefoner skal være købt i fængslet.
I maj fandt fængselsbetjentene et sæt hovedtelefoner og en oplader til en musikafspiller i Lil Waynes celle. Sagerne lå gemt i en sammenkrøllet chipspose i en affaldsspand. Selve musikafspilleren blev fundet i en nabocelle.
Der er tale om en overtrædelse af interne fængselsregler. Derfor skal sagen ikke for en dommer, men afgøres som en intern disciplinærsag. Den kommer ikke til at have indflydelse på Lil Waynes løsladelsesdato.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde