Marius Borg Høiby og Juliane Snekkestad mødte hinanden i den amerikanske storby Los Angeles i 2018. Nu er kærligheden brast. (Arkivfoto). Foto: Patrick Van Katwijk/Ritzau ScanpixPatrick Van Katwijk/Ritzau Scanpix
Bruddet med Marius Borg Høiby er den rigtige beslutning, siger hans nu ekskæreste, som ellers var blevet introduceret til den norske kongefamilie.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Efter fire års forhold er kærligheden kuldsejlet mellem modellen og skuespillerinden Juliane Snekkestad og Marius Borg Høiby, der er søn af norske kronprinsesse Mette-Marit.
Det bekræfter Juliane Snekkestad i en sms til Nettavisen.
- Marius Borg Høiby og jeg er gået fra hinanden. Jeg har det meget bedre nu, skriver hun til det norske medie.
Juliane Snekkestad understreger videre over for Nettavisen, at beslutningen er den rigtige og tilføjer, at hun ikke har yderligere kommentarer til bruddet.
Forholdet var så seriøst, at Juliane Snekkestad var blevet introduceret til den norske kongefamilie.
Annonce
Da Marius Borg Høibys royale lillebror, prins Sverre Magnus, blev konfirmeret i september 2020, var Juliane Snekkestad med som gæst. Hun blev foreviget af fotograferne på vej ud af kirken gående side om side med dronning Sonja.
Marius Borg Høiby og Juliane Snekkestad mødte hinanden i den amerikanske storby Los Angeles i 2018.
Året efter flyttede de sammen i en bolig i hendes hjemby, Tønsberg, syd for Oslo.
Marius Borg Høiby er ikke en del af det officielle norske kongehus, selv om han er søn af kronprinsesse Mette-Marit.
Kronprinsessen fik ham under et tidligere forhold, inden hun mødte landets tronarving, kronprins Haakon. De har efterfølgende fået to fælles børn, prinsesse Ingrid Alexandra, der engang ude i fremtiden skal overtage tronen, og så førnævnte prins Sverre Magnus.
Marius Borg Høiby har heller ikke nogen officielle pligter. Men opmærksomheden omkring ham har været så massiv, at kronprinsesse Mette-Marit udsendte en appel op til hans 20-års fødselsdag i 2017.
- Min forpligtelse over for ham som mor er at tage det ansvar, der blevet givet mig på Aker Sygehus for 20 år siden, alvorligt.
- Derfor vælger jeg nu at bede dele af den norske presse om at give min søn lov til at slippe for et fokus på ham, som han ikke ønsker, lød det dengang fra kronprinsessen.
Marius Borg Høiby er ikke en del af det officielle norske kongehusiselv om han er søn af kronprinsesse Mette-Marit. Han deltager dog i enkelte begivenheder og på officielle portrætter som her i anledning af sin søster prinsesse Ingrid Alexandras konfirmation i 2019. (Arkivfoto). Foto: Lise Aaserud/Ritzau ScanpixLise Aaserud/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub