Færre end 10 kommer til gudstjenesterne

Hver tredje gudstjeneste, der blev afholdt på Lolland og Falster sidste år samlede færre end 10 kirkegængere. Og hver femte samlede højst fem. Det fremgår af en systematisk optælling af kirkegangen til samtlige de 3.880 gudstjenester, som blev afholdt i Lolland-Falster Stift i 2012.

Således var der 1.406 gudstjenester med ni eller færre deltagere, og heraf samlede de 798 kun fem eller færre deltagere.

Det er biskop for Lolland-Falster Stift, Steen Skovsgård, som har taget initiativ til optællingen, som også viser, at der i gennemsnit deltager 31 personer i hver gudstjeneste.

Foruden på Lolland-Falster, er det kun Københavns Stift, der har foretaget en lignende optælling.

Foto: Arkiv

Offentliggjort Sidst opdateret