FAKTA: Danske oscarfilm de seneste år

Hvert år indstilles en dansk film til oscaruddeling for Bedste Internationale Film. "Druk" er nomineret i år.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mandag er den danske film "Druk" blevet nomineret til en Oscar for Bedste Internationale Film, og instruktør Thomas Vinterberg er nomineret til Bedste Instruktør.

Tre gange tidligere har en dansk film vundet en Oscar for Bedste Internationale Film.

Det var "Babettes gæstebud" af Gabriel Axel i 1988, "Pelle Erobreren" af Bille August i 1989 og "Hævnen" af Susanne Bier i 2011.

Hvert år indstiller Danmark én spillefilm, som skal kæmpe om at blive nomineret.

Her følger et overblik over, hvordan det er gået de sidste 11 år for den danske oscarindstilling.

2021: "Druk" af Thomas Vinterberg. Blev shortlistet og nomineret.

2020: "Dronningen" af May el-Toukhy. Blev ikke shortlistet.

2019: "Den skyldige" af Gustav Möller. Blev shortlistet, men ikke nomineret.

2018: "Du forsvinder" af Peter Schønau Fog. Blev ikke shortlistet.

2017: "Under sandet" af Martin Zandvliet. Blev shortlistet og nomineret.

2016: "Krigen" af Tobias Lindholm. Blev shortlistet og nomineret.

2015: "Sorg og glæde" af Nils Malmros. Blev ikke shortlistet.

2014: "Jagten" af Thomas Vinterberg. Blev shortlistet og nomineret.

2013: "En kongelig affære" af Nikolaj Arcel. Blev shortlistet og nomineret.

2012: "Superclásico" af Ole Christian Madsen. Blev shortlistet, men ikke nomineret.

2011: "Hævnen" af Susanne Bier. Blev shortlistet, nomineret og vandt en Oscar.

Kilder: Det Danske Filminstitut