FAKTA: Det vidste du (måske) ikke om Smukfest
Publikum til koncert ved Bøgescenerne på Smukfest i 2016. Foto: /ritzau/Lange Per / Arkiv
/ritzau/Lange Per / Arkiv
Gæsterne drikker 147.000 liter fadøl og bruger 3000 kilometer toiletpapir på festivalen, som går løs onsdag.
Smukfest i Skanderborg slog første gang dørene op i sommeren 1980, hvor omkring 1000 mennesker gæstede musikfestivalen. Den har haft vokseværk siden og er i dag landets næststørste efter Roskilde Festival.
De første gæster indtog allerede teltpladserne i søndags, men onsdag går det officielt løs for 38. gang i Skanderborg, hvor op mod 34.000 dagligt forventes at gæste festivalen i skoven til og med søndag.
* Til dette års festival blev de 27.000 billetter, som giver adgang til alle fem musikdage, udsolgt på blot fem timer.
* 45 procent af gæsterne kommer fra Midtjylland. Sidste år var gæsterne i gennemsnit 38 år gamle.
* Over seks uger op til festivalen bygger Smukfest en festivalby i skoven. Byen skal kunne rumme 50.000 mennesker, hvilket svarer til Roskildes befolkning.
* Festivalområdet strækker sig over cirka 865.000 kvadratmeter. Det er lig med godt 121 fodboldbaner.
* Smukfest bruger 41 millioner kroner på musikken.
* Hvert år hjælper mange tusinde frivillige til med sikkerheden og opsætningen eller som vagter på Smukfest. I 2016 var 13.307 medhjælpere.
* På sidste års festival drak gæsterne 277.000 flasker øl, 147.000 liter fadøl og 117.144 flasker Tempt-cider.
* Der bliver brugt 3000 kilometer toiletpapir og en million ølkrus.
* I 2016 blev der omsat for 152 millioner kroner.
Kilde: Smukfest.dk.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde