FAKTA: Her er vinderne af Tvprisen 2022

Det selvbetitlede program om John Dillermand, der har en mange meter lang penis, som han blandt andet bruger som fiskestang og hundesnor, skabte røre herhjemme og i flere internationale medier. Nu bliver børneprogrammet hædret af den danske tv-branche. (PR-foto). Foto: Christian Bach/DR/Presse/Free

Tvprisen er Danmarks eneste tv-fagpris. Den arrangeres af Producentforeningen, som samler film, tv og spil.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den danske tv-branche har kåret årets bedste programmer og personlige præstationer ved uddelingen af Tvprisen 2022, der blev afholdt i Tivoli Hotel & Congress Center i København lørdag aften.

Tvprisen arrangeres af Producentforeningen, der er en brancheorganisation for producenter af film, tv og spil.

Der blev givet 25 priser under uddelingen af Tvprisen.

Her kan du se et udvalg af aftenens vindere:

* Årets Vært - Underholdning: Jonatan Spang for "Tæt på sandheden med Jonatan Spang", DR2.

* Årets Vært - Fakta: Puk Elgård for "Go' Morgen Danmark", TV 2.

* Seerprisen: "Badehotellet 8", TV 2.

* Bedste Livsstilsprogram: "Den store juniorbagedyst", DR1.

* Bedste Gameshow: "Stormester", TV 2.

* Bedste Nyhedshistorie: "Med Taliban på pigeskole", DR1.

* Bedste Dokumentar: "Muldvarpen - Undercover i Nordkorea", DR1.

* Bedste Aktualitetsprogram: "Operation X", TV 2.

* Bedste Underholdning: "1 døgn, 2 hold, 3 dyr", TV 2.

* Bedste Satire/Comedy: "Tæt på sandheden med Jonatan Spang", DR2.

* Bedste Reality: "Kærlighed hvor kragerne vender 2", TV 2.

* Årets Nyskabelse - Underholdning: "John Dillermand", DR Ramasjang.

Kilde: Tvprisen.