FAKTA: Matthesen mænger sig blandt store stjerner
Anders Matthesen blev som den første nogensinde belønnet med en Bodil for en stemmepræstation. Det skete da filmprisen lørdag aften blev uddelt i København. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Claus Bech/Ritzau Scanpix
Anders Matthesen har både skabt, skrevet og lægger stemme til "Ternet Ninja 2". Nu hædres han med en Bodil.
Foran et felt, der blandt andre bestod af den danske verdensstjerne Nikolaj Coster-Waldau, løb Anders Matthesen med en Bodil i kategorien Bedste Mandlige Hovedrolle for animationsfilmen "Ternet Ninja 2".
I filmen lægger den 46-årige komiker og multiartist stemme til næsten samtlige karakterer.
Det er første gang nogensinde, at Danske Filmkritikere, som uddeler Bodilprisen, hædrer en stemmepræstation.
Med bodilstatuetten skriver Anders Matthesen sig ind i dansk filmhistorie som den seneste i rækken, der har leveret Bedste Mandlige Hovedrolle ifølge Danske Filmkritikere.
Her er de seneste ti års vindere i kategorien:
2021: Mads Mikkelsen for "Druk".
2020: Jesper Christensen for "Før frosten".
2019: Jakob Cedergren for "Den skyldige".
2018: Dejan Cukic for "Fantasten".
2017: Søren Malling for "Forældre".
2016: Roland Møller for "Under sandet".
2015: Henrik Birch for "Klumpfisken".
2014: Mads Mikkelsen for "Jagten".
2013: Mikkel Boe Følsgaard for "En kongelig affære".
2012: Nikolaj Lie Kaas for "Dirch".
Kilde: Bodilprisen.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub