FAKTA: Tre vigtige film ifølge Per Damgaard Hansen
Per Damgaard Hansen har set film, siden han var helt lille. Foto: Scanpix/Thomas Sjørup
Scanpix/Thomas Sjørup
Man kan ikke tale om gode eller dårlige film, mener Per Damgaard Hansen, der hellere vil tale om vigtige film.
Per Damgaard Hansen er en af de 20 producere, der i år er udvalgt af European Film Production til at være et af fremtidens talenter. Her fortæller han, hvilke film han mener, der har været særlig vigtige for ham.
Gaspar Noés "Enter The Void": På mange måder er den en af de vildeste biografoplevelser, jeg har haft. På et tidspunkt troede jeg, jeg skulle kaste op, på et tidspunkt var jeg bange for, jeg ville få et epileptisk anfald, på et tidspunkt græd jeg, og jeg grinte, og den rystede mig fundamentalt som menneske. Det er sådan noget, kunst kan.
Jean Luc Godards "Åndeløs": Der har været en lang tradition i amerikansk og fransk film for, hvordan vi skaber film og fortæller film. Godard kommer ind i 50'erne og 60'erne og smadrer det fuldstændigt og rykker filmmediet et helt andet sted hen ved at klippe det op på måder, vi på det tidspunkt aldrig har set før. Selv i dag virker den inspirerende og frisk, og det er imponerende.
Stanley Kubricks "A Space Odyssey": Rumrejsen er om noget en film, der fortæller i lyd, billeder og abstraktioner og efterlader plads til, at vi som publikum kan træde ind i værket og lave vores egne tolkninger.
Kilde: Per Damgaard Hansen
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker