Adam Shaheen, der er chef for Cuppa Coffee, fortæller til Hollywood-hjemmesiden The Wrap, at man kan forvente sig lidt af hvert.
- Vi lover, at serien kommer til indeholde helt absurde og animerede scener, som kun familien Osbournes kan fremkalde, siger chefen.
Hele familien blev for alvor kendt, da der blev sat kameraer op i hele deres hus, og hele verden kunne følge dem i tykt og tyndt i reality-serien "The Osbournes" fra 2002 til 2006. Nu skal de igen spille sig selv, men denne gang i en animeret udgave.
- Samarbejdet med Cuppa Coffee har gjort det muligt at lave et helt unikt program til primetime tv, siger Sharon Osbourne til hjemmesiden Female First.
Både Sharon og Jack skal hjælpe animationshuset med at producere serien, for at være sikker på, at alt er realistisk.
Jack gjorde det ellers helt klart, at han ikke skulle være med i et tv-program igen. De fire år med konstant kørende kameraer i hele huset var rigeligt for ham.
- Jeg vil aldrig nogensinde tillade et kamera i mit hus igen, slog han fast efter showet i 2006.
Familien har ikke været sammen på tv siden 2009, hvor den amerikanske tv-station Fox viste enkelte afsnit af tv-serien "Osbournes Reloaded."
Produktionen af de planlagte 20 afsnit starter i sommeren 2012, og holdet bag serien regner med at kunne fremvise den færdige tegnefilmserie i april 2013.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned