Optagelserne til årets udgave af reality-programmet Robinson er blevet sat på standby. Den farlige tropesygdom denguefeber har ramt flere af folkene bag optagelserne, og det er uvist, om de kommer i gang igen.
- Lige nu er vores eneste fokus folks sundhed hernede. Intet tv-program er så vigtigt, at sygdom ikke må bremse det, siger producenten på Robinson 2010, Jakob Juhl, til BT.
Ingen af deltagerne er smittet. Men syv medarbejdere, heriblandt en fotograf, en lydmand og en produktionsleder er ramt af sygdommen. Den overføres som virus via myg og giver influenzalignende symptomer.
I værste fald kan en infektion medføre døden.
Robinson bliver optaget i det malaysiske øhav. De malaysiske myndigheder har tvunget de smittede medarbejdere i karantæne på et lokalt hospital og hotel for at undgå, at de bliver stukket af flere myg, der kan smitte andre.
Alle andre må ikke forlade Malaysia i 10 dage. Og det sætter en helt naturlig stopper for optagelserne af Robinson lige nu og muligvis også for hele årets produktion, forklarer programmets producer.
- De næste 10 dage er et dødvande, hvor vi ikke kan foretage os noget. Vi skal alle ovenpå igen. Først når det sundhedsmæssige er i orden, vil vi begynde at tænke på, hvordan vi fortsætter ekspeditionen, siger Jakob Juhl.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde