Farvel til Paprika Steen i Vild med dans
Så gik den ikke længere for skuespillerinden Paprika Steen og Mads Vad. De to er nu ude af Vild med dans, og blev således det femte sidste par i konkurrencen. Foto: free/FLINDT MOGENS
free/FLINDT MOGENS
Deltagerfeltet blev strammet en ekstra tand fredag aften. Det gik ud over Paprika Steen og Mads Vad, der nu er ude af Vild med dans.
Skuespillerinden Paprika Steen og Mads Vad er nu fortid i Vild med dans, efter de to røg ud af det populære danseshow fredag aften.
De fem par lod denne gang benene bevæge sig til dansene tango, pasodoble og samba.
Herudover blev parrene udfordret i en fælles discodans til slut i programmet.
Det slap skuespilleren Johannes Nymark og hans dansepartner Claudia Rex bedst fra ifølge dommerkvartetten.
Parret blev både præmieret med sæsonens første to 10-taller, ordene: "bravo, bravo, bravo", samt titlen som aftenens discokonger, idet de vandt fællesdansen.
Helt så godt på dansegulvet gik det ikke for parret Paprika Steen og Mads Vad. Efter en omdans mod skuespillerkollegaen Ditte Ylva Olsen og Morten Kjeldgaard måtte de to derfor se sig slået ud af dansekonkurrencen.
Der er nu kun fire par tilbage i Vild med dans.
Parrene tæller Johannes Nymark og Claudia Rex, Sara Maria Franch-Mærkedahl og Silas Holst, Astrid Krag og Thomas Evers Poulsen samt Ditte Ylva Olsen og Morten Kjeldgaard.
Deltagerfeltet begynder dermed så småt at nærme sig de to par, der skal dyste i finalen den 28. november i Horsens.
Newspaq
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde