Popstjernen Fergie er gået i skarpt forsvar af kollegaen og sangfuglen Christina Aguilera, der søndag aften blev meget upopulær, da hun glemte teksten til den amerikanske nationalsang, som hun skulle fremføre før Superbowl i Arlington i Texas.
Kritikken har haglet ned over Aguilera, men ifølge Fergie viser hendes forglemmelse bare, at hun er menneske.
- Jeg følte med hende, for det er så stort, det sted, og ens nerver kommer i vejen for én, og det forstår jeg virkelig godt, siger Fergie og fortsætter:
- Hun er én af de bedste sangerinder i vor tid, og det kan ingen tage fra hende. Man bliver nervøs til sådan nogle begivenheder - hun er jo også et menneske, siger Fergie, der selv fik kritik for sin optræden med hiphop-gruppen Black Eyed Peas.
Men den tager hun ikke så nært.
- Nogle af mine toner var ikke helt rene, men det var, fordi jeg var så spændt og nervøs. Men det er stadig så fantastisk, det hele var så stort. Det er noget, man kun oplever en gang i livet, og det var bare så spændende, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned