Mangt en kendis har gået den tunge vej og grædt ud hos talkshow-dronningen Oprah Winfrey på tv, når de har dummet sig. Nu følger den tidligere britiske prinsesse og nuværende hertuginde af York, Sarah Ferguson, trop.
Fergie, som hun også kaldes, vil i næste uge gå til bekendelse i Oprahs tv-program, skriver nyhedsbureauet AFP.
Det sker efter, at den kulørte formiddagsavis New of the World har afsløret hende i et forsøg på at udnytte sin priviligerede adgang til det britiske kongehus.
For 500.000 pund - svarende til 4,4 millioner kroner - lovede Fergie en forklædt journalist adgang til sin eksmand, prins Andrew. Han er Storbritanniens særlige repræsentant for international handel og investeringer.
Men journalisten fangede Fergie på skjult kamera. Og hun måtte efterfølgende undskylde "sin mangel på dømmekraft".
- Jeg fortryder situationen og den skam, den har medført, dybt. Jeg er virkelig ked af mine handlinger, skriver hun i en pressemeddelelse.
Fergie føler dog åbenbart ikke, at hun har forklaret sig nok. Hun lægger derfor vejen forbi det populære "Oprah Winfrey Show", hvor Oprah formentlig vanen tro vil sidde klar med en æske kleenex.
Fergie har forklaret, at det var økonomiske problemer, der fik hende til at indgå aftalen med undercover-journalisten.
- Det er sandt, at min finansielle situation er presset. Men det er ikke nogen undskyldning for en seriøs mangel på dømmekraft, og jeg er meget ked af, at dette er sket, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde