Den tidligere toptennisspiller Frederik Fetterlein, der nu om dage mest er kendt for at færdes i jetsetmiljøet, ser ud til at have fundet den store kærlighed.
I hvert fald har Fetterlein været på knæ over for kæresten Charlotte Damberg, skønt de to kun har dannet par i tre måneder. Det skriver Ekstra Bladet fredag.
- Jeg har spurgt Charlotte, om hun vil forloves med mig, og hun sagde heldigvis "ja", fortæller Frederik Fetterlein til avisen.
Frieriet fandt sted i forbindelse med en rejse til Malaga, hvor Charlotte Dambergs mor for nylig holdt bryllup. Det inspirerede Frederik Fetterlein.
- Jeg skulle egentlig have ventet med at spørge hende, til vi skal på ferie sammen senere på måneden, men da vi kom tilbage til hotellet efter bryllupsfesten, sagde jeg til hende, at jeg elskede hende og gerne ville forloves med hende, fortæller Fetterlein til Ekstra Bladet.
Der er dog ikke kommet ring på hverken Charlotte Dambergs eller Frederik Fetterleins hånd endnu. Det må vente.
- Der vil blive holdt en forlovelsesfest for os sammen med mine venner fra Monaco, og det er også først der, at vi tager forlovelsesringene på, fortæller Frederik Fetterlein.
Der er endnu ikke fastsat en bryllupsdato, men Fetterlein regner med, at det bliver om otte-ni måneder.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde