Frederik Fetterleins nye kærlighed er faldet godt til i den tidligere tennisspillers familie. Charlotte Damberg har kun været sammen med den berømte far i tre måneder, men har allerede et godt forhold til hans to drenge.
- Charlotte accepterer mine to drenge, som altid vil være min førsteprioritet. Hun er en god reservemor, og så er hun samtidig køn og ukompliceret. Vi har kendt hinanden i tre måneder, og Charlotte bor nærmest hos mig, siger Frederik Fetterlein til Billed-Bladet.
Den 25-årige pige fra Varde har også kun lovord til overs for Fetterlein, der netop har fejret sin 40-års fødselsdag. Aldersforskellen lader ikke til at tynge deres forhold.
- Frederik er meget kærlig og nem at være sammen med. Vi har meget til fælles, fortæller hun.
På trods af forholdets korte varighed har Frederik Fetterlein og Charlotte allerede været på ferie sammen to gange. Efter en tur til sydfranske Saint- Tropez er turen gået til Skagen, hvor turtelduerne rigtig har hygget sig.
Men passet kan endnu ikke lægges i skuffen for det rejselystne par. De skal nemlig også en tur til Spanien i løbet af sommeren for at fejre Charlottes mors bryllup.
Til daglig læser Charlotte på Copenhagen Business School, og ved siden af arbejder hun for computergiganten Apple, skriver Billed-Bladet.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet