Mange vil sikkert forbinde Sherlock Holmes' 1800-tals-London med dunkle gyder og konstant regn. Og det vil de medvirkende i Guy Ritchies nye film om superdetektiven nok også efter i går.
Ved premieren på Leicester Square i det centrale London var vejrguderne nemlig ikke med skuespillerne, og navnlig de kvindelige stjerner iført lange selskabskjoler døjede med vandmasserne.
Det gik især ud over rødtoppen Kelly Reilly, hvis laksefarvede gallakjole blev sjaskvåd forneden fra vandpytterne på Leicester Square.
Også skuespilleren Rachel McAdams havde problemer med sin lange kjole, som hun ifølge avisen Daily Mail måtte have hjælp til at holde, da hun skulle skrive autografer.
En anden af filmens kvindelige skuespillere havde været mere snedig. Heather Graham havde iklædt sig en hvid lårkort kjole og et par højhælede ankelstøvler. Så hun trodsede uden problemer fugten.
Med ved premieren var også Robert Downey Jr., der spiller hovedrollen som den geniale mesterdetektiv Sherlock Holmes.
Jude Law, der tidligere på året var i Danmark for at spille Hamlet på Kronborg, var også med til den regnvåde premiere. Han spiller i filmen rollen som Sherlocks tro væbner, doktor John Watson.
Premieren fik også et uventet royalt besøg, da de britiske prinser William og Harry dukkede op. William var i selskab med kæresten Kate Middleton. Det royale selskab sneg sig dog uden om den røde løber.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet